|
Antallet af børn, som kommer i skole under halvdelen af tiden, er fordoblet de seneste ti år. Samtidig er kommunernes udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældre steget med én mia. kroner siden 2019 og nåede i 2024 op på 2,5 mia. kroner.
På Metodecentret arbejder vi med og har undersøgt flere metoder, som virker godt til at få børn i skole igen som fx Familie & Netværk og U-start.
U-start er en tværfaglig taskforce mod skolevægring, som Hvidovre Kommune har succes med. Tre ud af fire børn får nedsat deres skolefravær, og tillige virker U-start bedst for de børn, som har mest fravær.
|